Viste du at du kunne få uvildig hjælp, hvis din sag gør knuder. ”Hvis sagen gør knuder” er netop titlen på DUKH´s nye folder. DUKH er en uvildig konsulentordning på handicapområdet, der er oprettes efter § 70 a i Lov om Social Service.
Rådgivningen er gratis.
Med tilladelse til gengivelse fra DUKH hjemmeside og folder.
Du kan bl.a. bruge DUKH når du:
- mangler konkret viden om lovgivning og støttemuligheder
- mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre
- har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren
- undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse
- oplever at være kastebold mellem forskellige offentlige systemer
- er utilfreds med en afgørelse i din sag, og er i tvivl om mulighederne for at klage
DUKH kan ikke:
- udmåle støtte
- være bisidder eller advokater for dig
- rådgive om specifikt handicap
- ændre en afgørelse truffet af en myndighed
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH, informerer og rådgiver i sager mellem en borger og en myndighed. Konsulentordningens målgruppe er personer med handicap, pårørende, handicaporganisationer og sagsbehandlere i amt og kommune. At vi er uvildige betyder at vi ikke tager parti for nogen, og vi kan heller ikke afgøre eller overtage en sag. DUKH skal arbejde på at styrke retssikkerheden for personer med handicap. Når vi rådgiver har vi fokus på retssikkerhed og samarbejde.
DUKH er en selvejende institution, og er oprettet og finansieret af socialministeriet på initiativ af handicaporganisationerne, amt og kommune.
DUKH kan kontakts på tlf. 76 30 19 30
man. og fre. 9.00-15.00, tir. og tor. 9.00-17.00, ons. 9.00-13.00
Læs mere om DUKH på www.DUKH.dk