![]() |
Nordjylland
Jeg hedder Anne Mette Konnerup Balzer. Jeg er 35 år og arbejder som lægesekretær i Anæstesien i Region Nordjylland. Jeg bor i Nørhalne (10 km nord for Aalborg) sammen med min mand John, der er industrielektriker og arbejder med robotanlæg. Sammen har vi to piger. Lea er født i 2003 og Kamille i 2007. Kamille er vores hjertebarn. Hun er født med pulmonal stenose og blev ballonopereret på Skejby Sygehus, da hun var en måned gammel.
Jeg meldte mig i ind i Børneklubben med det samme, da vi opdagede, at Kamille havde en hjertefejl, og vi har deltaget i alle de arrangementer, vi har kunnet komme i nærheden af. Vi synes, at foreningen gør et stort og godt arbejde – og derfor valgte jeg også at stille op som formand, da vores tidligere formand her i Nordjylland trådte tilbage. Jeg håber meget, at jeg kan hjælpe med at gøre en god indsats heroppe nordpå.
Jeg hører meget gerne fra jer hvis I har ønsker til arrangementer, eller ønsker at hjælpe til ved vores allerede planlagte arrangementer. I må også meget gerne sende mig en mail med jeres mailadresse, så får I en mail når der kommer invitationer og andre informationer fra Hjertebarnet mm. (Jeg træffes bedst på mail, da jeg har det med at slukke min mobiltelefon når jeg har fri – jeg har mange telefoner dagligt i mit arbejde, så jeg trænger til ”telefon-fri” når jeg har fri!)
Aktivitetskalender Nordjylland 2010
Jumboland Søndag den 14. marts kl. 10.30. Vi mødes kl. 10.00 ved indgangen til Jumboland. Børneklubben har reserveret borde, så vi sidder sammen. Medbring frokost, drikkevarer, kaffe mm. Der kan også købes mad/drikkevarer på stedet. Se mere på www.jumboland.dk Entre er inkl. 1 is pr. person! Egenbetaling kr. 20,- pr. person Tilmelding senest 1. Marts pr. mail(se nedenfor) Adresse: Jumboland, Gøteborgvej 33, 9200 Aalborg SV.
Fårup Sommerland Lørdag den 19. juni kl. 09.30. Vi mødes ved rastepladsen til højre for betalingslugerne ved indgangen til Fårup. (Anne Mette vil stå med Hjertebarnskilt). Her vil I få udleveret indgangsbilletter. Parken åbner kl. 10.00. Dagen tilbringes på egen hånd. Sidste år forsøgte vi at samles til frokost, men det var en umulig opgave, så det gentager vi ikke i år. Medbring selv frokost, der er mulighed for at grille og der er også mulighed for at købe frokost. Se mere info på www.faarupsommerland.dk. Egenbetaling 70 kr. pr. pers. Tilmelding senest 30. Maj pr. mail (se nedenfor) Adresse: Fårup Sommerland, Pirupvejen 147, 9492 Blokhus
Aalborg Zoologiske have Søndag 12. september kl. 10.30. Vi mødes kl. 10.00 ved indgangen til zoo. Der er mulighed for at gå rundt samen eller på egen hånd. Vi mødes kl. 12.00 ved overdækket picnic-omårde ved pingvinerne og spiser vores medbragtemad. Se mere på: www.aalborgzoo.dk Egenbetaling kr. 20,- pr. person. Tilmelding senest 25. August pr. mail (se nedenfor) Adresse: Aalborg Zoo, Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg
Kattegatcentret Grenå Lørdag den 6. November kl. 10.30. I stedet for Nordsøcentret i Hirtshals prøver vi en tur til Kattegatcentret i Grenå. Se mere om Kattegatcentret på: www.kattegatcentret.dk Turen er ”kør-selv”. Vi mødes ved Centret kl. 10.00. Dagen tilbringes på egen hånd rundt i centret. Vi mødes kl. 12.00 til frokost på ”Mellemdækket”. Der kan købes forskellige lette retter i cafeen (se evt. på hjemmesiden) – eller man kan medbringe mad selv. Egenbetaling 40,- pr. person. Tilmelding senest 18. oktober pr. mail(se nedenfor) Adresse: Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenå
Fastelavn og Generalforsamling Søndag den 13. Februar 2011 kl. 10.00 Vi starter med morgenbuffet, hvorefter børnene slår katten af tønden. Efter tøndeslagning er der fri leg og hygge for børnene mens de voksne afholder generalforsamling og planlægger arrangementer og datoer for 2011. Selvfølgelig vil der også være fastelavnsboller! Egenbetaling kr. 20,- pr. person Tilmelding senest 1. Februar 2011 pr. mail (se nedenfor) Adresse: Egebakkens Fællessal, Storemosevej 5, 9310 Vodskov
Tilmelding kan ske på mail: nordjylland@hjertebarn.dk
Hvis I bliver forsinket eller forhindret i at deltage efter tilmelding skal I give besked hurtigst muligt, helst pr. mail.
På selve dagen kan I ringe til mobil: 21 70 57 73 (Anne Mette).
Kom og vær med til hyggelige og sjove dage – der er mulighed for at snakke og lære andre hjertebørnsfamilier at kende. Vi håber rigtig mange vil deltage.
Hvis I ønsker at blive tilmeldt mailingliste – så send mig en mail – så får I hurtig besked, hvis der dukker andre arrangementer op!
Venlig hilsen
Anne Mette Konnerup Balzer
|
|
||
![]() |
||||
| HJERTEFORENINGS BØRNEKLUB TLF. 97 59 36 00 Email.: INFO@HJERTEBARN.DK | ||||


